Public feed #894456

Mine

public text v1 · immutable
Raw Edit
·published 2008-02-06 23:31 UTC
rendered paste body
Først og fremmest bør du selvfølgelig tjekke den igennem for stavefejl og lignende inden du sender den ud til offentligheden ;)

Det er en meget kort gennemgang af nogle ret omfattende emner. Du burde nok skrive lidt mere om hvad de enkelte ting er, hvad de kan, og hvorfor brugeren skulle installere dem. Det er ikke nok f.eks. bare at linke til nogle andre sider på engelsk om Squid og SSH. Folk vil gerne have din forklaring af hvad det er.

Du er nødt til at bestemme dig for om du vil bruge kommandoprompten, eller synaptic til at installere programmer. Du kan ikke give forskellige instruktioner til at installere forskellige ting som i afsnittet om Cube. Uddyb eventuelt hvordan man installere programmer via synaptic (ps. er cube ikke pre-installeret i gutsy?).

Hvad skal den nytilkomne ubuntubruger bruge en apache server til? Hvis du alligevel gerne vil have et afsnit om apache er du nødt til at udvide med noget sikkerhed. Et setup som du der har beskrevet er meget sårbart.

Hvis dette skal være en guide til nye eller komne brugere af Ubuntu er den nødt til at henvende sig til dem, og ikke til dig.

Desuden, udover afsnittene om apache og SSH + Squid, står der ikke noget i din guide som ikke allerede er beskrevet i det allerførste link du giver.
Måske vil du hellere skrive noget om apacheserver og ssh + squid / VPN, men så skal din tekst ikke give sig ud for at være for begynderen. 

Godt forsøg ellers, men jeg må sige, at det er en om'er!