All pastes #343936 Raw Edit

Unnamed

public text v1 · immutable
·published 2007-02-07 11:51 UTC
rendered paste body
Flot og spændende film, med tempo og eventyrlig handling. En rigtig familie-spændingsfilm med glimrende præstationer af børnene, BT, 5

Sjælemagi i verdensklasse, Arcels magi holder spændingen og sanseligheden hele vejen til den smukke slutning. effekterne går sublimt i spil med det exceptionelle visuelle look, det magiske plot og den storslåede musik. Dette er det tætteste en dansk film kommer på Spielberg-magi. Der er humor, gys, action og drama fortalt uhyre sikkert - Sara Langebæk Gaarmann og Lukas Munk Billing, er helt vidunderlige som Lulu og Sylvester, Søndagsavisen, 5

Billedskønt, fascinerende og spændende dansk action-adventure. Filmen forener Harry Potter med Exorcisten og Ringenes Herre med Dan Brown i overbevisende, storslået animation. Gåsehudsgys og æterisk opløftende skønhed. En betagende stærk og stemningsfuld billedside. Special effects og computeranimation på internationalt niveau, Nikolaj Arcel demonstrerer her, at han er lige blændende til at styre teknikken og personinstruktionen. Dagbladenes Bureau, 5

En menneskeklog dansk blockbuster, Ekko, 5

Befriende uprætentiøs og pokkers medrivende eventyrfilm, De fortabte sjæles ø spræller af liv, lyst og originalitet. Yderst veloplagt Lars Mikkelsen.  Information.


Der er dømt adventurefilm for alle pengene. Sara Langebæk Gaarmann og Lucas Munk Billing gør det fantastisk godt. Se og hør, 5

Et fremragende, virkeligt effektfuldt og vellykket bud på et dansk stykke fantasy. Den kan sagtens matche de internationale forbilleder. Go Morgen Danmark, 4

Hver en scene, hvert et billede emmer af mystik, magi og fantasi. Underholdende og medrivende. Sara Langebæk Gaarmann er et fund. Filmen flintrer over lærredet som medrivende spænding. Den absolutte vinterferie -oplevelse for både børnebørn og bedsteforældre og alle os andre, der stadig tror på mystik og gode og onde ånder. JP, 4

Et nyt kapitel i eventyret om dansk film. En selvsikker stil med vægt lagt på en meget dansk og afvæbnende ironi. Det er ikke blot lykkes for Nikolaj Arcel at gå Spielberg i bedene med langt færre lommepenge uden at falde igennem med et brag, men også at gøre det på en måde, så en klar dansk identitet vinder frem på de uvante præmisser.  Politiken, 4